Midfaste søndag
Jesus er Gud – det kan vi bl.a. fornemme i underne – tegnene på hans guddommelighed.
(dds 1089-90)
Salmer 749 I østen stiger solen op
Dåb 448 + Der er fest, sang og glæde (Guitar)
6 Dig være, mildeste Gud Fader (mel König 1738)
— —
68 Se, hvilket menneske
Altergang 192 v 7 Du som har dig selv mig givet
697 Herre jeg vil gerne takke (mel: Meiningen 1693)
(Tekster: 5.Mos: Hold fast ved Gud og hans befalinger. – 2.Kor: At leve Gud til ære og med et frimodigt sind – Joh: Bespisningsunderet)
****
Bøn: Jesus giv os indsigt, så vi i dine små som store gerninger ser din frelse, befrielse og fornemmer din guddomskraft i din kærligheds afmagt.
Amen
****
Joh.6;1-15
****
Fastetidens tema som kampen mellem Gud og Satan, mellem godt og ondt er ikke fremtrædende i denne evangelietekst, men klinger dog med som baggrund. Det er misforståelser, som på overfladen virker harmløse, men som fører til en forkert forståelse af Jesus og hans nærvær. For det første opsøger folkemængden Jesus, fordi han helbredte syge. Det er jo forståeligt, harmløst, men alligevel bliver det forkert, for det er ikke helbredelse af sygdom, Jesus kom for, men for at være Gud midt iblandt os. Herved bliver det en misforståelse. Det samme dukker op i brødunderet, hvor folk tænker; ”Stop sult kampagne”, men Jesus ønsker at vise hans tilhørsforhold til Gud. Som Gud gav manna i ørkenen, giver han mad til de mange fremmødte. Jesus er Gud!
Hvad tænker vi, når vi hører om disse undere? Tænker vi: ”Hvor er Gud god!” eller tænker vi: ”Det kunne jeg også godt tænke mig at få del i!” Umiddelbart ser forskellen ikke særlig stor ud, men det er forskellen mellem at se Jesus som Gud eller håbe på ham som vores problemknuser. Og det sidste er en misforståelse.
****
Forud for brødunderet kan vi i Johannesevangeliet læse, hvordan Jesus beskrev sit forhold til Gud, vor Himmelske Far.
De er ét, men ikke ens.
Jesus er Gud, der er blevet menneske.
Jesus henviser til tre ting, der bekræfter denne sammenhørighed Mellem ham og Gud Fader. 1) Johannes Døberens vidnesbyrd om Jesus. 2) Moses’ profetier om ham og 3) de gerninger han udførte, gerninger, der vidner om hans sammenhørighed med Gud Fader.
Men folk koblede ikke disse 3 vidnesbyrd med Jesus som Gud og derved opstod der misforståelser. De lærde, teologerne, anklagede Jesus for Guds foragt, blasfemi. Og menigmand så chancen for et quickfix så alle sygdomme forsvandt og al nød blev ophævet – waoow.
De så ikke Jesus som Gud – gør vi??
Disciplen Johannes, som har formet dette evangelie, så Jesus som Gud og så sammenhængen mellem Jesu gerninger og Guds gerninger. Jeg kan opfordre jer til, når I kommer hjem fra kirke eller dåbsfest, at tage jeres bibel frem og læse hvordan Jesus tager fat i brødunderet og gør det til en del af hans forkyndelse om Guds rigets nærvær (Joh.6;22-59). Her beskriver Jesus sig selv som ’livets brød’.
Johannes har nogle små forklarende bemærkninger i sit evangelium, som viser, at han tydeligt ser sammenhængen mellem underet og Jesus som Gud i vores verden. F.eks. skriver han lige forud for brødunderet: ”Påsken, jødernes fest, var nær”. Man kan godt tænke, at den bemærkning er ligegyldig. Men Johannes antyder herved, hvordan brødunderet ligesom hænger sammen med Skærtorsdag aften, hvor Jesus tog brødet, takkede for det og gav det til sine disciple med ordene: ”Dette er mit legeme!” Tag det og spis det – jo, her delte Jesus også brødet ud, men brødet er ikke det vigtigste. Det afgørende var og er, at Jesus gør sig til ét med brødet. Det store er ikke i brødet, det er heller ikke i gentagelsen af ordene, men det store ligger i, at Jesus er helt nærværende. Fornemmer vi det – ser vi det, eller ser vi blot et tyndt stykke brød? Det er her misforståelser kan opstå.
Ligesom et mirakel kan fange vores blik, så vi ikke ser Jesu guddommelighed, således kan brødet fange vort blik, så vi ikke ser Jesu nærvær og hans ønske om at tage del i vore liv.
På en måde er brødunderet en begivenhed, der skete for rigtig mange år siden og har derved ingen relevans for os i dag, men på den anden side sker et brødunder indenfor ti minutter oppe ved alteret. Her har det afgørende relevans om vi vil tage del i det og om vi tager imod brødet, som Jesus, Guds søn og vores frelser – et mirakel vi ikke kan forklare. Eller kommer vi til alters og tager imod et stykke fladt brød uden nogen næringsmæssig værdi.
Jesus havde en vigtig opgave at udfylde. Han gav os noget, vi ikke kan give os selv. Han gav os befrielsen, frelsen, som vi får del i ved at tage ham til os, bl.a. gennem nadveren, men også ved at gå i hans fodspor, følge hans forordninger og befalinger. Jesus er ikke en jordisk konge, en brødkonge, men han er himlens kongesøn, vores frelser – han er livets brød, der er blevet delt ud til tusinder – og der er stadig nok til os alle.
Amen
Joh.5;1-9 – Helbredelsen af en der havde været syg i 38 år
Joh.5;10-18 – synd er værre end sygdom
Joh.5;19-23 – Jesus er Guds lige
Joh.5;24-30 – Jesus har fået fuldmagt fra Gud
Joh.5;31-47 – Forskellige vidnesbyrd om at Jesus er Guds søn
Joh.6;1-4 – Jesus søgte roen
Joh.6;5-15 – Tusinder kom for at høre ham – og fik noget at spise
Joh.6;16-21 – Jesus går tur på vandet
Joh.6;22-59 – Jesus forklarer brødundret – han er Livets brød
Joh.6;60-71 – Jesu ord tiltrækker og frastøder
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
3. søndag i fasten
Vi forsager Djævelen – hans gerninger – hans væsen. Og vi tror på GUD.
(dds 1084-86)
Salmer 721 Frydeligt med jubelkor (Mel. Piae Cantiones 1582)
652 Vor Herre! Til dig må jeg ty
300 Kom, Sandheds Ånd, (Mel: Gør døren høj)
— —
675 Gud vi er i gode hænder (Mel Egmose 1986)
Altergang 192 v 7 Du som har dig selv mig givet
680 Jesus, kom dog nær til mig
(Tekster: 5.Mos: Mange falbyder fremtidsvisioner, men det er kun Guds udvalgte, vi skal lytte til – Ef.5: Lyt ikke til tomme ord, men lev som Kristus gjorde for os; selvhengivende – Luk: Hvem bestemmer hvad der er godt? Gud eller os?)
****
Bøn: Gud, send din Ånd i vore hjerter, så vi kan skelne ondt fra godt på din måde. I os selv kan vi fornemme både ondt og godt, men vi kan ikke tydeligt se, hvor det kommer fra. Derfor beder vi dig: Lad din sandhed fylde os.
Amen
****
Luk.11;14-28
****
Vi forsager Djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen! Det har vi altid haft brug for. For det onde titter frem i mange udgaver. Lidt underligt er det, at dette tillæg ikke er knyttet til trosbekendelsen i andre lande end i Danmark. En af Grundtvigs fortjenester. Man kunne så spørge om vi er bedre til at forsage det onde i Danmark end i resten af verden. Det tror jeg ikke, vi kan sige, men det er sikkert, at vi bliver mindet om Djævelen og alle hans gerninger hyppigere end i andre lande. Men som med så meget andet er det ikke nok at blive mindet om noget, vi skal også leve af det, leve i det. F.eks. om efteråret bliver vi mindet om at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, men hvis vi ikke gør alvor af det, så hjælper det os ikke noget, når sneen falder.
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!
Forsage – frasige os – Djævelen: Ja, det gør de fleste af os. Det er trods alt de færreste, der søger Satans assistance.
Forsage alle hans gerninger: Ja, vi ønsker intet ondt – og vi ønsker det i så høj grad, at vi med alle tænkelige midler vil kæmpe for det gode. De fleste af os er endda villige til at slå ihjel, for at værne om det gode, værne om friheden osv. Her begynder det for alvor at blive svært.
Forsage alt hans væsen: Hvad er Djævlens væsen? Og kan vi med sikkerhed sige, at hans væsen ikke har infiltreret vort væsen? Her er der ikke tale om onde handlinger og Djævlen som ondskabens herre, men det omhandler vort væsen, vort sind, vort indre. Vi skal med hele vort væsen, liv og virke sige nej tak til Den Onde OG tillige sige ja tak til Den Gode, til Gud, som Trosbekendelsen vejleder os i. For vort livshus kan ikke stå tomt. Får vi renset ud og gjort rent i vort livshus og vi herefter lader det stå tomt, så vil det onde vende tilbage i en værre udgave end før (Luk.11;26)
Vi forsager Djævelen, men vi tror på GUD!
****
I dagens tekster bliver vi forbudt at søge det okkulte, åndemanere mv. (5.Mos.), vi bliver advaret mod at lade tomme ord, luftkasteller forføre os (Ef.) og gennem prædikenteksten fornemmer vi, hvor svært det kan være at skelne mellem det gode og det onde.
Forsagelsen, det er ikke blot ord vi siger, men en daglig handling. Det kan være Djævelen, der listigt kommer, når vi er mest sårbare, som den gjorde ved Jesus, da han havde fastet i 40 dage (Matt.4;1-11). Eller Satan, der skjuler sig i en af vore kære, som vi ser det, da Peter forsøgte at tale Jesus fra sin lidelse og død (Matt.16;21-23).
Djævlen er Løgnens fader og kommer som en ’ulv i fåreklæder’. Og han vil os det ”godt” på sin måde – alverdens rigdom vil han skænke os, hvis vi vil falde på knæ og tilbede ham (Matt.4;9).
Forsagelsen kommer vi ikke sovende til og at nedtone talen om Satan, får ham ikke til at forsvinde – det er som en våbenhvile med en, der ikke ønsker at stoppe krigen, men blot benytter tiden til at infiltrere og opruste.
Vi forsager Djævelen og alt hvad der hører ham til, men forsagelsen kan ikke stå alene, vi bliver også nødt til at bekende os til den, der er stærkere end Den Onde; til Jesus, Guds søn. Ham der kan gennemskue Satan, afsløre Djævelens falsknerier og som gennem sin død og opstandelse afvæbnede Den Onde. Kun i ham kan vi befris fra Den Onde, selvom vi en tid endnu må leve med Djævelens virus i vort sind. Djævelens virus der gør, at vi kan forstå Guds gode gerninger som onde. En virus der kan få os til at legitimere vore onde handlinger bag gode intentioner.
Den stærkeste forsagelse af Djævlen er bekendelsen til Gud. Forsagelsen er ikke ord, men en dagligdag, hvor vi i liv, gerning og ord følger Jesus.
Her i livet erkender vi kun stykvis – vi ser ikke ansigt til ansigt, men ser som i et spejl, sløret, forvrænget (1.Kor.13;9-12). Derfor har vi brug for igen og igen at høre Guds ord og bevare det – kun herved kan vort livshus holdes rent.
Amen
Luk.10;38-42 – Det ene skal gøres, det andet ikke forsømmes
Luk.11;1-4 – Fadervor
Luk.11;5-13 – Bed og I vil få Helligånden
Luk.11;14-26 – Gud og dæmoner
Luk.11;27-28 – Hør Guds ord og lev af det
Luk.11;29-32 – Tegn versus tiltro
Luk.11;33-36 – lad dit øje se lyset fra Gud
Luk.11;37-44 – Giv jeres inderste som gave til Gud
Luk.11;45-52 – Sæt ikke menneske bud over Guds visdom
Luk.11;53-54 – Forsøget på at fange Jesus med teologi
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)