Julekoncert 2024
Julekoncert torsdag d. 28. november kl. 19.30 i Assing Kirke
Billetter kan købes for 120 kr. hos Louise i Assing Kirkes Sognehus.
Til årets julekoncert får vi besøg af “Kibæks stjerner”. Det er unge, som er vokset op i Kibæk og har skabt en karriere indenfor musikkens verden. De vender alle tre hjem til jul og synger julen ind sammen. Det er Lasse Frølund Sørensen sammen med sin storebror Jeppe Møller Sørensen og Cecilie Bang.
Cecilie Bang begyndte sin rejse i musikken som sanger i Assing Kirkes Kor. Hun er uddannet Bachelor i sommeren 2023 på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.
I januar 2024 sang hun Grevindens parti i Det Jyske Musikkonservatoriums produktion af Mozarts opera “Figaros Bryllup” og hun har blandt andet været prismodtager til Erik Satie Konkurrencen i København.
Jeppe Sørensen gik på Kibæk Skole til og med 9. klasse og har sunget i Herning Drengekor. Nu studerer Jeppe klassisk sang på Syddansk Musikkonservatorium i Odense og bliver i 2025 færdig med sin kandidat. Tidligere har han færdiggjort et års udvekslingsophold i Mainz i Tyskland.
22 årige tenor, Lasse Frølund Sørensen, født og opvokset i Kibæk. Sangkarrieren startede i Herning kirkes drengekor, hvor han fandt interessen for sangfaget. Han flyttede sidste år til Esbjerg for at studere klassisk sang på musikkonservatoriet, hvor han mødte sin gode ven og pianist Ida Marie Skovbakke Steensen, som også vil akkompagnere koncerten. Han har undervejs sunget flere korkoncerter og sunget en vellidt solokoncert i Nordby på Fanø. I dag går han på andet år af sin bachelor i klassisk sang på musikkonservatoriet i Odense.