Du er altid velkommen til at kontakte vores sognepræst Klaus Buch Møberg for en personlig samtale om det, der måtte tynge dig.
Det kan være alt fra mindre udfordringer til sorg, sygdom, ensomhed, skilsmisse, personlige problemer, familierelationer, tvivl, tro og tanker om fremtiden.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert at henvende sig til præsten med. En samtale vil tage udgangspunkt i det, du gerne vil tale om.
Det koster ikke noget at få en samtale med præsten, og der er ingen krav om, at du skal være kristen eller tro på Gud for at henvende dig til ham.
Præsten har tavshedspligt. Du finder Klaus Buch Møbergs kontaktinfo ved at klikke her.